Pilates er en optimal træningsform under graviditet pga. den skånsomme opbygning af musklerne. I timerne er der ekstra fokus på de områder, der med fordel kan styrkes under en graviditet og vi tager hensyn til de særlige krav graviditeten stiller til træningen som f.eks. ingen maveliggende øvelser samt hensyntagen til de lige mavemuskler.
Bækkenbunden er også en naturlig del af træningen, uden at vi dog træner decideret bækkenbund, men ved maveøvelser eller andre øvelser, der involverer bækkenbunden, husker vi på at aktivere den, før vi går i gang. Med tiden betyder det også, at du vil blive bedre og bedre til at bruge og integrere bækkenbundsmusklerne i din hverdag.
Afmelding skal ske minimum 24 timer før holdstart for at klippet sættes retur på dit kort.